| Lokalitetstype
I Fælled-området findes flere sandstensbrud i
Nexø Sandsten. De fleste ligger langs Nordre Landevej
mellem Rønne og Nexø. Gadeby, som stadig er
aktivt, består af to adskilte brud nord for landevejen.
Bodilsker Bruddet, som er ophørt, findes ved sydenden
af Slamrebjerg.
Geologi
Nexø Sandsten Fomationen fra Nedre Kambrium
består af en 110 meter tyk lagserie af lyserøde,
rødviolette, mørkviolette og rødbrå,
feldspatholdige sandsten. Farverne veksler meget både
fra lag til lag og indenfor samme lag. Sandstenen er oftest
fra mellem- til grovkornet, men både fint sand og groft
silt forekommer også. De forskellige kornstørrelser
er hyppigt fordelt i en fin stribning, hvor de groveste lag
har de lyseste farver, og de fineste har de kraftigste farver.
De enkelte sandkorn består oftest af kvarts, men desuden
findes 15-20% feldspat samt underordnede mineraler. Sandkornene
er bundet sammen af en cement til en sandsten, og en del af
cementmassen består af jernmineralet hæmatit.
Det er hæmatiten, der giver Nexø Sandstenen sin
røde farve. Mere finkornede, grønlige, glimmerholdige
siltsten optræder desuden i tynde lag mellem sandstenslagene.
Lagene i de tre brud hælder overvejende svagt mod syd-sydøst.
I sandstenen kan iagttages en række sedimentstrukturer
både på lagfladerne og i de lodrette snit. De
vigtigste er forskellige typer af ribber samt tørkesprækker
og specielle strukturer dannet ved undvigelse af vand fra
sandlagene.
På fladerne optræder forskellige typer symmetriske
og asymmetriske ribber, og de indre strukturer i ribberne
kan desuden ses i de lodrette profiler. De symmetriske ribber
viser sig her at være opbygget af små, krydslejrede
lag, der er dannet af strømmende vand. De asymmetriske
ribber er mere uregelmæssige både på lagfladerne
og i de lodrette snit. Disse ribber tolkes som vindaflejrede
enten i form af almindelige vindribber eller som adhæsionsribber
af flyvesand, der blev aflejret og bundet på en fugtig
overflade. Hovedparten af sandlagene i Gadeby Bruddene ser
ud til at være vindaflejrede, og der er kun i mindre
omfang sket en omlejring i vand, fx i en flod. |
|
I Bodilsker Bruddet genfindes en del af lagene fra Gadeby,
men i Bodilsker findes desuden tykkere, krydslejrede lag i
toppen af profilet. Der er både tale om planar krydslejring
og trug krydslejring, og lagene har tykkelser op til o,5 meter.
Disse lag er tolket som aflejret i et flodsystem, hvor strømløbet
har flyttet sig fra side til side, en såkaldt flettet
flod.
Tørringssprækker er almindelige på lagfladerne.
De viser, at der i lange perioder har eksisteret fugtige landoverflader,
der fra tid til anden er tørret ud.
Nogle specielle strukturer, som også kan ss på
lagfladerne, kaldes belastningsstrukturer (load casts). De
er dannet på landjorden på sandflader, hvor vandfyldt,
finkornet materiale er sunket ned i mere grovkornede sedimenter.
Samlet kan siges om Nexø Sandstenen i Fælledområdet,
at den er dannet på en stor kystslette uden bevoksning,
hvor der har strømmet floder ud mod havet. Mellem flodløbene,
der kun eksisterede når det regnede, blev sandet aflejret
af vinden på store flader. De vindaflejrede lag kunne
senere blive eroderet af floderne og genaflejret. Desuden
blev der aflejret silt og ler i små søer.
Værdi
Lokaliteterne har betydning for studiet af Nexø
Sandstenen og forholdene i nedre Kambrium. Sandstenen fra
Gadeby anvendes i dag især som havefliser. |
